LED-belysningsinstallation på Ars Electronica

Fin installation på Ars Electronica museet i Linz. LED-belysning i vinduerne skifter real time i takt med musikken. Ganske smukt.


CloneCloud: Lad computeren gøre arbejdet for din mobiltelefon

Efter introduktionen af smartphones som Apples iPhone, er der rykket ved forståelsen af, hvad en mobiltelefon er. En mobiltelefon er ikke længere bare en telefon, den er en minicomputer, hvor et af de redskaber den indeholder, er en telefon.

Det betyder, at forbrugerne forventer at kunne udføre handlinger på smartphones, der er temmelig processorkrævende. Men processorkraften på smartphones er begrænset, så det betyder det er en god del ventetid samt reduceret batterilevetid.

Det er her CloneCloud kommer ind i billedet. CloneCloud er en klon af ens smartphone, der ligger på nettet – altså cloud computing. Skal man have udført processorkrævende opgaver, kan man sende dem til klonen på nettet, og så bliver opgaven der udført af maskiner med flere muskler.

På den måde leverer computeren det hårde arbejde, mens man på telefonen kun opbevarer og benytter resultaterne af arbejdet. Resultatet er opgaver, der bliver hurtigere udført samt forlænget batterilevetid.

Byung-Gon Chun og Petros Maniatis, der står bag CloneCloud, har lavet et forsøg, hvor man lod en telefon udføre ansigtsgenkendelse. Den proces tog 100 sekunder. På en computer tog processen i underkanten af et sekund.
Det betyder ikke, at man sparer 99 sekunder, for informationerne der skal bearbejdes, skal lige sendes frem og tilbage mellem telefonen og computeren.

CloneCloud er for tiden en prototype, der kører på Googles Android-telefon. Men mon ikke en lignende løsning finder vej til andre smartphones. En løsning, der vil være relevant, indtil den dag smartphones kan klare arbejdet selv.

For de mere nørdede kan man læse mere om specifikationerne her

Graf viser sammenhængen mellem, hvor lang tid man bruger på at spise, og hvor fed man er

Fedme er et problem i mange vestlige kulturer. Fedme hænger ikke bare samen med den kost man spiser, men også måden man spiser på.
Det er en gammel nyhed, at det er fedmeforbyggende at tage sig tid til at nyde sit måltid i ro og mag. Det fremgår af følgende graf, hvis to akser viser, hvor lang tid man bruger på at spise i udvalgte lande samt bmi-indekset i de pågældende lande:

Augmented reality betyder farvel til Lonely Planet og Turen går til

Jeg har skrevet meget om augmeted reality her på bloggen, og det er gået op for mig, at mange af historierne har været i den mere kuriøse ende. Derfor er det på tide at vise, hvordan teknologien kan gøre en praktisk forskel for folk – i dette tilfælde turister.

Lonely Planet, Time Out og Turen Går Til har i mange år været sikre rejsepartnere for turister. Men den æra tegner det til, at augmented reality sætter en stopper for. Med programmet Wikitude er alt man skal gøre at holde sin mobiltelefon op foran den bygning, det bjerg, den bro, den restaurant osv. man gerne vil vide mere om. Programmet genkender selv det objekt man peger på, og finder information om det frem.

Guidebøger er begrænsede til det, der står i dem, men når virkeligheden er blevet tagget, bliver hele byer en stor teknologisk rejsebog. Det er anvendelig augmented reality!

Fanta Virtual Tennis: two-player augmented reality-spil til mobiltelefoner

Beklager, men her er nok engang en augmented reality-historie fra den virkelige verden. Teknologien fortsætter med at imponere, og seneste skud på stammen kommer fra Fanta.

For nylig kunne man her på bloggen læse om et baseball-kort med et indbygget spil. Fanta har overgået det spil med flere længder med sit Fanta Virtual Tennis-projekt.
Fanta Virtual Tennis er ikke overraskende et tennis-spil, men hvad der imponerer, er, at det er et two-player spil samt at det kører på mobiltelefoner. De eksempler på augmented reality, der hidtil har været vist på Dit og Dat, har været på computere.

Spillerne har et stykke papir i mellem sig med koderne telefonen læser på sig, og så er det ellers bare at slå til bolden med sin mobiltelefon i bedst Nintendo Wii-stil. Det er ret imponerende.
Desværre virker spillet kun til Nokia-mobiler.

Se spillet in action:

The Cloud Mirror: Augmented Reality afslører detaljer fra dine sociale netværk

Har du en Facebook-konto, en Twitter-konto eller en konto på et andet socialt netværk? Det kan de fleste vist svare ja til. Har man det, giver man også personlige oplysninger væk om sig selv, ofte uden man tænker over det. Det er den problematik Eric Gradman tematiserer med sit projekt The Cloud Mirror.

The Cloud Mirror er blevet testet på konferencer, hvor konferencedeltagerne stiller sig op foran et videokamera, og billedet projiceres op på en skærm. Hvad ”offeret” ikke ved, er, at hans eller hendes konferencebadge aflæses og det samme gør vedkommendes ansigt med face recognition-teknikker som det kendes fra bl.a. det nye iPhoto og PolarRose.
Ud for det projicerede billede af konferencedeltageren dukker der så en taleboble op, der indeholder informationer fra ”offerets” sociale netværkssider: Brugernavne, favoritretter, civil status osv. Sværere er det altså ikke, at finde informationer om dig.

Se videoen her, og få et indtryk af, hvor lettilgængelig sensitive viden om os er i disse tider:

Waste?: Hvornår er produkter affald?

Vi ved det godt. Vi er ikke bare forbrugere, vi er overforbrugere. Desværre slipper vi for at forholde hos til konsekvenserne af vores overforbrug på andet end nogle ret abstrakte niveauer (hvem er det lige, der egentlig kan mærke den globale opvarmning). Vi ved som forbrugere ikke nok om, hvor produkterne vi forbruger stammer fra, og hvad de miljømæssige konsekvenser af vores forbrug egentlig er.

Heldigvis er der folk, der er i stand til at forlænge produkters levetid, skabe nye produkter af dem og derigennem gøre en indsats for miljøet. Folkene bag hjemmesiden Waste? har interviewet en broget skare af folk, der har det til fælles, at de arbejder med genbrug. Alt fra kunsterne, tøjproducenter, antropologer, konservatorieuddannede perkussionister osv. bliver interviewet.

Waste? har det beskedne håb, at de små film vil få betragteren til at reflektere over sine egne forbrugs- og genbrugsvaner, og forhåbentlig derigennem vil ændre adfærd til det bedre.

Filmene er en fin motivation, da de ikke er dommedagsprofetier og løftede pegefingre, men i stedet beskæftiger sig med, hvad man kan gøre i handling. Lige her og nu.

Waste? skriver om sig selv:
We live in a culture in which products are designed to be consumed and disposed of in volume. Rarely are consumers or manufacturers held responsible for the environmental repercussions of this model. As a result, individuals have lost touch with product origins and the impact of their consumption.
However, Waste? is not a doomsday story. This series features spirited individuals that survive or create using waste. Their stories will educate and motivate attitudinal and behavioral change. Waste? explores what motivates people to reuse waste through conversations with garbage anthropologists, yardists, artists and companies. The intent is for viewers to reflect on their relationship with waste, recycling habits, consumption patterns, and to take relevant action.

Waste? Vs. New Belgium Brewing


Waste? Vs. Patagonia


Waste? Vs. Junkman