Bonde bliver brand

Lokalt er det nye økologi. I hvert fald hvis man spørger forbrugerne i USA. Food Marketing Institute (FMI) har i en undersøgelse spurgt de amerikanske forbrugere, hvad de opfatter som de sundeste fødevarer – både for forbrugerne og for miljøet. Herhjemme ville forbrugerne nok svare økologiske varer, og det har de i en del år også gjort i USA. Men økologien er blevet fortrængt fra førstepladsen af lokaltproducerede fødevarer. 50 procent af de adspurgte foretrak lokaltproducerede fødevarer, mens 28 procent foretrak økologiske varer, hvilket var nok til at sikre økologien en andenplads.

Både i Storbritannien og i USA er der for tiden stor fokus på lokaltproducerede varer. Adskillige små butikker er skudt frem på dyre adresser i London og New York, hvorfra man sælger lokaltproducerede produkter. Også de store spillere har fået øjnene op for potentialerne i lokale fødevarer. Tesco, Marks & Spencer, Whole Foods, Target, Fresh & Easy osv. har alle fokus på lokalproducerede fødevarer, og hos Tesco steg salget af lokaltproducerede fødevarer med 40 procent sidste år.

Lokaltproducerede varer bør være utvivlsomme vindere i sortimentet. Forbrugerne opfatter dem som sikre, da man (om end på et ret abstrakt niveau) har overblik over produktionsmetoden. Det er let at knytte en historie til dem, der er nær og dermed forståelig (forbrugerne kan jo passende bruge søndag eftermiddag på at besøge bonden), forbrugerne har pr. vane mere tillid til nationale end internationale produkter og så opfattes varerne som miljørigtige alternativer. Om de lokale varer så altid er det samme som den grønneste løsning, er noget mere uigennemskueligt.

Det gælder altså om at bekræfte forbrugerne i, at lokale varer er sunde, gode for miljøet og at de smager bedre. Et godt eksempel på, hvordan det ikke skal gøres finder man i amerikanske Trader Joes, der er en upscale dagligvarekæde, der har godt fat i det segment, lokaltproducerede fødevarer appellerer til. Billedet er fra en Trader Joes i Pennsylvania.


Det er ikke ligefrem den slags budskaber, miljøbevidste kunder vil konfronteres med.

I en artikel fra New York Times findes et andet udtryk for den voksende interesse for lokaltproducerede fødevarer. En ny type stjerner er ifølge artiklen ved at se dagens lys – nemlig bønder. Bønderne, dem der har daglig omgang med dyr og muld, og er direkte afhængige af naturens cyklus og tilstand, er de oplagte nye stjerner i en tid, hvor miljø og kvalitet er på agendaen for forbrugerne.
Så nu er det blot at gætte på, hvilken bonde der får brandet sig bedst, og bliver Danmarks nye mediedarling og stjernebonde. Måske en kløgtig forretningsmand eller –kvinde skulle hjælpe en bonde på vej. Gerne en, hvis landbrug ikke ligger i for stor afstand til Århus eller København, for det er nok der første bølge af forbrugere bor.
(Foto: PSFK +
Ben Stechschulte)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s