Udregn din CO2-belastning på mobilen

Vi er efterhånden alle bevidste om, at vi har et ansvar for kloden, og at det ikke ene og alene er op til virksomheder og regeringer at arbejde med at reducere CO2-udslippet. Vi har også et personligt ansvar, men det kan være svært at løfte. For det første er der ikke mange, der har overblik over deres CO2-udslip, og for det andet kan det være svært at vide, hvor man skal sætte ind, hvis man vil gøre en indsats for miljøet.

Vil man have overblik over sin CO2-belastning, kan man købe en af de adskillige CO2-udregnere, der er på markedet. De fungerer efter hensigten, men har en bagdel: man skal huske dem. Huske dem når man handler ind, besøger venner, tager bussen til koncert, skal på ferie osv.

Nu lader det dog til, at der er kommet en løsning på markedet, hvor man som forbruger kan udregne sin CO2-belastning, uden at skulle huske at tage sin udregner med alle steder. Den London-baserede virksomhed Carbon Diem, har lavet en CO2-udregner, man downloader til sin mobiltelefon.
Carbon Diem indsamler via GPS informationer om, hvor mobiltelefonen befinder sig, og ved hvilken hastighed den flytter sig, og den kan udregne, hvordan man transporterer sig ved hjælp af en bevægelsesfølsom censor, der kan identificere forskellige transportmidler. På baggrund af resultaterne beregnes brugerens CO2-udslip fra transport.

Carbon Diem opfordrer brugerne til at sætte mål for at reducere CO2-forbruget ved at sætte personlige mål. Carbon Diem lagrer alle informationer, og man kan dermed let følge med i, om det går den rigtige vej med ens personlige CO2-belastbning. Og som trenden kræver, er der også et socialt værktøj knyttet til Carbon Diem. På selskabets hjemmeside kan Carbon Diem-ejere sammenligne CO2-udslip og resultater af CO2-reducerende initiativer.

Advertisements

5 responses to “Udregn din CO2-belastning på mobilen

  1. Interessant dims.MEN spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen betydning for os i DK/Europa. Når man kigger på hvormeget Kina, Rusland og USA forurener og udleder dagligt, så er alle de små spareprojekter/skole initiativer og små dimser som denne fuldstændig til grin. Indtil de lande omlægger kursen (og gør de nogensinde det, for når alle i Kina endelig har fået en bil så er resten af verden fucked)… Eller hvad tænker Le Bjarke?

  2. Jeg er der fuldstændig enig i, at hvis der for alvor skal gøres noget for miljøet, så gælder det om, at få BRIK-landende med (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og så USA. De er og vil blive de store syndere fremover, og derfor er det alt om, at de forpligtes på aktivt at arbejde med, at nedbringe CO2-udslippet. Men det betyder ikke, at vi i vesteuropa – både på individ og statsniveau – ikke bør arbejde på, at nedbringe vores co2-aftryk. En god gang forskning i alternative brændstoffer skulle gerne føre resultater med sig, der kan gøres en god forretning ud af. Så måske det er fremsynet og lønsomt, at arbejde på at nedbringe udslippet og tænke i alternativer. Tænk hvis bare et marginalt beløb, af de penge man har afsat til at få ro på finansmarkederne blev tildelt forskning, så kunne man nå langt. Men, men, men… money rules the world, og det bliver de nok ved med noget tid endnu.

  3. Lobbyisterne er dem der skal påvirkes hvis co2 udslippet skal mindskes globalt. Pt. er der ikke de store interesser for erhvervsmastodonter i at tænke alternativt. Salig underviser Gert Tinggaard Svendsen har skrevet en lille rapport om hvordan det forholder sig i eksempelvis EU. Fakta er at lobbyisterne ikke nødvendigvis er en negativ størrelse, de kan være bedre ekspertviden end EUs egne embedsmænd, dog synes det med co2 spørgsmålet at være en bjørnetjeneste hvorvidt man bør bruge virksomhedernes lobbyister, hvis man vil nedbringe co2en, da disse i udgangspunktet tjener miljøvenlige interesser.Læs mere her: http://130.226.203.32/fbspretrieve/235/02-16_gts.pdf

  4. Hello Bjarke,Du har en meget smuk blog, jeg kan lide det. Hilsener fra Brasilien: Geraldo

  5. Hej GeraldoMange tak for komplimentet fra meget langt væk. Det varmer. Og sjovt at vide, den bliver læst så langt vækBH Bjarke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s