Gør din hjemmeside tilgængelig på mobiletelefoner på 2 minutter

Som den årvågne læser måske har bemærket, er der sket en forandring på Dit og Dat siden i går. Der er nemlig kommet en sort/hvid boks ude i højre side. Det er en Dit og Dats qr-kode. Qr-koder er en grafisk repræsentation af en webabdresse, der giver mulighed for, at hente indhold fra en hjemmeside til en mobiltelefon, det vil sige, at man kan få indholdet af Dit og Dat op på sin mobiltelefon, hvis man downloder et simpelt program til den.

Det fungerer på følgende vis: man downloader en qr-kodelæser til sin mobil. Så finder man sin mobil frem (der skal kunne gå på nettet), tager et billede af qr-koden, og så får man indholdet af den hjemmeside, qr-koden refererer til op på sin mobiltelefon.

Qr-koder er ikke videre udbredte i Danmark, men jeg har set TDC, et århusiansk danseteater og Århus festuge bruge dem. I Japan er de populære på produkter, hvilket er smart i en tid, hvor forbrugerne værdsætter sporbarhed. Qr-koder giver mulighed for at fortælle uanede mængder historier om produktet. H&M bruger dem i Japan, og det samme gør blandt andet Ralph Lauren og McDonalds.

Også i kunstverdenen har man taget koderne til sig. Pet Shop Boys har lavet en musikvideo med qr-koder, der linker til hjemmesider til politiske interesseorganisationer, og i New York lavede en kunstner et hegn, der var en stor qr-kode, hvor man blive ledt videre til andre komponenter af kunstværket, hvis man tog billeder af hegnet.

Vil du have din egen qr-kode til din hjemmeside, så skal du besøge Kaywa:

1: Indtast din webadresse i feltet
2: Vælg hvilken størrelse koden skal have

3: Download koden og kopier embedkoden ind på din hjemmeside

4: Hent en qr-kode læser til mobiltelefonen

5: Så er du i gang

God qr-kodet weekend!

Her er Pet Shop Boys qr-kode video ‘Integral’

Advertisements

2 responses to “Gør din hjemmeside tilgængelig på mobiletelefoner på 2 minutter

  1. Jeg spår at qr-koden kommer følge det kinesiske tegn på skuldren…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s