Lidt om dagens oversøiske præsidentvalg

Så er det i dag, at vor kære oversøiske venner vælger ny præsident, og hver især må krydse fingre for den kandidat, de håber på.
Meget tegner til, at Obama vinder, og det bliver spændende at se, hvad manden egentlig kan udrette.

Indtil nu har Obama haft den fordel, at han ikke har været i gamet så mange år. Han fremstår derfor som en tabula rasa, som vælgere, der ønsker forandringer, kan projicere drømme og ønsker ind i – han er en rummelig kandidat.
Det betyder, at Obamas projekt er fyldt af optimisme, og samtidig sprængfarligt. Mange vælgere vil nemlig forbinde ham med deres egne drømme og forhåbninger og ikke med, hvad Obama selv har udrettet, og sagt han vil udrette. Obamas opkomst ligner i den forstand Liberal Alliances/Ny Alliances i sin tid.

Dermed ikke sagt, at Obama ikke kan få succes – det må tiden vise -, men der er ingen tvivl om, at virkeligheden bliver vanskeligere for Obama, hvis han bliver præsident. Vinder han, skal de flotte ord om håb, om en bedre fremtid, om nye generationer osv. omsættes til realpolitik. Det bliver spændende at følge Obama i den proces.

Så lige til noget andet. Det amerikanske valgsystem er en indviklet affære for mange, men faktisk er det ikke så kompliceret endda. Denne korte video forklarer på glimrende vis, hvordan deres valgsystem fungerer:

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s