Der er masser af indhold på nettet, jeg gerne vil samle sammen, og derfor bruger jeg social bookmarking-sider. Jeg har længe zappet rundt mellem Digg og Delicious, uden rigtig at kunne vælge den ene frem for den anden. Nu har jeg endelig valgt tjeneste. Valget var nemt, og det faldt ikke på en af de to store.
Det faldt derimod på diigo, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg har valgt rigtigt. Diigo har selvfølgelig alle de funktioner, man forventer af en social boomarkingside, og så har den lige det ekstra, der afgjorde sagen for mig. Her følger et par eksempler på, hvad det ekstra er:
Highlights
Jeg bookmarker mange sider, og når jeg vender tilbage til et bookmark, sker det, at jeg har glemt, hvorfor jeg bookmarkede det. Sådan er det ikke med diigo. Her kan man nemlig highlighte de væsentlige passager af teksten, og så senere se siden med highlights eller nøjes med bare at få vist highlightsene. Slut med at lede efter det vigtige på siden, det er hihglightet, så det er let at finde igen.
Kommenter på indhold og før samtaler med andre læsere real time
En af de bedste features i Diigo er, at når man læser en side, kan man markere et stykke tekst og kommentere på det på selve siden. Kommentaren ligger som et overlay eller en slags digital post it. Hvis en anden Diigo-bruger kommer ind på den side, du har kommenteret på, kan han se dine kommentarer og kommentere på dem.
Og i Diigos sidebar, man kan downloade til Firefox, kan man se, om der er andre diigo-brugere, der læser den samme artikel som dig lige nu og her, og vupti, så kan der opstå en samtale omkring social bookmarking og indhold real time.
På det punkt adskiller Diigo sig fra andre bookmarkingtjenester, hvor alt du kan se, er folks døde bookmarks.
Diigo gør altså bookmarks levende, og forsyner social bookmarking med et helt nyt niveau af interaktion brugerne i mellem.
Send bookmarks til Twitter, Facebook eller din blog med et klik
Det kræver bare ét klik med musen at sende et nyt bookmark til Twitter, Facebook eller din blog. Vil man sende bookmarks til sin Facebook-konto, skal man benytte Diigo Facebook App. Skal et bookmark sendes til ens blog, skal man benytte daily digest. Og sidst men ikke mindst er det integreret i Diigo, at man kan sende nye bookmarks til Twitter, hvilket er en glimrende måde at gøre det hurtigere og nemmere at bruge Twitter på.
Bookmark til flere servicer med et klik
Hvis du har en Ma.gnolia, Delicious, eller Simpy konto, som du ønsker at beholde for eftertiden, kan du sætte diigo op, så den på en gang gemmer et bookmark på de forskellige tjenester, når du gemmer i diigo. Her skal du bruge Save Elsewhere-funktionen.
Bookmark og søg på hele websider
Når du bookmarker en side med diigo, bogmærker du mere end blot linket. Diigo bogmærker alt indhold på den bookmarkede side, og det har en stor fordel. Du kan nu søge i hele teksten på de bookmarkede sider. Du behøver ikke at foretage den perfekte tagging, da hvert ord på hver side, du bookmarkede, er fuldstændig søgbart. Dine bookmarks bor i diigo, så hvis et websted går ned eller ikke er tilgængeligt, kan du stadig finde det i diigo.
OmLidt 
Det ser umiddelbart ganske interessant ud. Især kommenteringsfunktionaliteten er en god idé. Et afledt problem kan imidlertid være, at brugerkommentarerne efterhånden spreder sig ud over for mange platforme, så man ikke kan huske, hvor diskussionen foregår. Er det i kommentarsporet til selve nyheden, er det i den sociale nyhedstjeneste som digg eller aNyhed, er det på en henvisende blog – eller er det i bookmarkingtjenesten?Jeg har ved flere lejligheder fundet interessante synspunkter i kommentarerne til en artikel, men efterfølgende ikke kunnet finde dem igen, da de er spredt til alle mulige sites og platforme.
Jeg er enig i dit synspunkt, nemlig at kommentarer har det med at forsvinde ud på alle platforme. Det ville være at foretrække, at folk kommenterer et sted, helst i forlængelse af kilden. Som her f.eks. Jeg benytter mest highligtdelen, som jeg synes er aldeles glimrende. Når jeg kommenterer, går jeg det i kommentarfelter direkte på siden, så alle har adgang til at læse og kommentere en kommentar. Hvad med dig Jonas, er du Diigo-bruger fremover?
Det slår mig lige, at der er en fordel ved Diigos kommentarfunktion. Nemlig den, at den muliggør kommentarer på sider, hvor der ellers ikke er muligheder for at kommentere. Det er bestemt et plus.
Jeg synes næsten at kalde det et plus er at undervurdere værdien… – i den akademiske verden har man i årevis diskuteret systemer til at “tilføje” sit eget ekstra lag til nettet – og så gør Diigo der bare… Tak for introduktionen – indtil nu har jeg ikke set værdien fordi jeg troede at Diigo bare var endnu et site med de samme kvaliteter som de andre bogmærkningsfunktioner og jeg mente nok at delicious dækkede mine behov, men her er virkelig noget nyt og interessant…
Tror ikke jeg med det samme konverterer. Nu har jeg endelig fundet ud af at bruge delicious, som kan det, jeg skal bruge det til. Men på labbet leder vi løbende efter et godt bookmarkingværktøj, da ingen endnu er slået bredt igennem deroppe. Så der er diigo blevet smidt ind som wild card 🙂
@ Therese: Hvad er det du skriver speciale om, det lader til at kunne være interessant at læse lidt om? Ja, det er et spændende perspektiv, at man kan lægge egne lag på nettet. Det bliver for alvor sjovt, når man ved augmented reality kan lægge digitale lag på den virkelige verden.@ JonasJeg forstår for så vidt godt, at i på Lab’en bliver hos de gamle kendinge. Det kan være tungt, at ændre en hel kulturs adfærd, og man kan ikke skifte system, hver gang noget bedre kommer op. Men i tilfældet Diigo er fordelene så store for mig, at jeg valgte at skifte. Vi bruger også Delicious på jobbet, og bliver ved med det, da det har været hårdt nok, at opdrage folk til at bruge Delicious.
Uh – specialet… Husk du spurgte selv :-).Jeg skriver i øjeblikket om at udvikle blogbegrebet (via udviklingen i bloggingværktøjer) imod mere interaktion (som datalog har man jo fokus på softwaren). Det endelige spørgsmål er ikke helt på plads – det kommer lidt an på hvad jeg ender med at kunne vise pr. eksperiment i den korte tid jeg har. Jeg regner med at kode nogle plugins til wordpress, som integrerer nogle interaktionsmuligheder som f.eks. twitter, del.icio.us, friendfeed eller noget andet – igen kommer det an på hvad mine designteorier til interaktion peger på giver mest mening. Jeg er bange for at det hele mest er til akademisk interesse… – og så er det jo ikke meget man kan nå indenfor den korte specialetid.