Ni ting Obama gjorde rigtigt

Obamas valgkampagne er af mange blevet hyldet som en af de bedste nogensinde, og derfor kan man også være sikker på, at den nok skal blive gennemgået nidkært af spindoktorer, reklamefolk, politiske kommentatorer og journalister verden over.

Det er interessant at se på karakteristika ved Obamas kampagne, for vi kommer sikkert til at se dem ved det næste danske folketingsvalg.

Danske partier (ikke mindst Venstre og Radikale) plejer med omhu at adoptere løsninger, der virkede i den amerikanske valgkamp. Så hvad var det, der virkede for Obama? Marktd har lavet en liste over, hvad Obama gjorde rigtigt, og den er interessant at tænke ind i en dansk kontekst. Den fungerer som en art glaskugle over, hvad skal vente os mere af, når Fogh udskriver valg næste gang.

1: Adskil dig. Dyrk og plej dine forskelle fra det etablerede, og vend eventuelle svagheder til egen fordel (i Obamas tilfælde blev mangel på erfaring til forandring).

2: Stå for noget stort. Undlad at synke ned i detaljer og fnidder, prøv i stedet at lade diskussion nå nye højder. Både hvad angår niveauet på diskussion og temaer.

3: Vær fleksibel. Der findes ikke noget vidundermiddel, der kan løse alle problemer

4: Vær imødekommende og sympatisk. Hvis folk ikke kan lide dig, vil de sikkert heller ikke høre efter, hvad du siger.

5: Hav en stor personlighed. Vær autoritær, empatisk, klog, veltalende, lav fejl, punktlig, løs i betrækket, alvorlig, sjov osv. Vær en stor selvmodsigelse – men på den fede måde.

6: Tal om det du tror på. Undlad at være bedst til det hele, men kæmp for de sager, hvor du kommer til at gøre en forskel. Du bliver genvalgt på at overholde dine løfter, så lov det du kan overholde, og gør det vigtigt for vælgerne.

7: Vær optimistisk. Vælgerne ved at verden er af lave (krig, global opvarmning, finanskrise osv.), vælgerne vil have ledere, der kan indgyde dem håb.

8: Lyt! De fleste politikere råber højt om sig selv og sine modstandere i stedet for at lytte til vælgerne.

9: Før samtaler, dikter ikke. Man opnår kun fremskridt gennem dialog. Monolog er politisk selvmål.

Advertisements

3 responses to “Ni ting Obama gjorde rigtigt

  1. Godt indlæg. Disse 9 punkter kan sikkert overføres til mange sammenhænge – det inspirerer mig til at lave et indlæg om hvad disse 9 punkter kan betyde i blogging-sammenhæng :-).

  2. Du har ret, at de ni punker kan anvendes i mange sammenhænge, og jeg håber du forfølger din ide, og skriver et indlæg om, hvad de betyder i blogging-universet. Jeg vil glæde mig til at læse det.

  3. kristoffer tjalve

    Det største ved Obama er i mine øjne udentvivl hans retoriske evner. Disse blandet med den nuværende samfundsmæssige kontekst (krige i mellemøsten, finans- og børskrise) har sat igang i et internationalt massehysteri der endvidere har været selvforstærkende. Massebevægelsen og Obama som person har vist sig at påvirke visse samfundsgrupper markant. Ikke overraskende ses de to største stigninger i procentpoint – hvis vi fraregner latin-amerikanere – hos unge under 30 og lavtuddannede. Uden at dokumentere, er disse samfundsgrupper traditionelt let påvirkelige.Jeg vil dog imidlertidig gerne knytte en kommentar til nogle af punkterne – visse af punkterne er jeg overbevist om, at vi ikke vil se i Danmark. Andre, som personlighedspunktet, er allerede en vigtig del af det politiske billede i andedammen.”2: Stå for noget stort. Undlad at synke ned i detaljer og fnidder,” I Danmark har vi det grundlæggende fint. Vi er overordnet set enige om vores samfundsstruktur. Således fik vi så sent som i sidste uge Jellingestenen på finansloven – hurra, og vælgerne elsker det.”7: Vær optimistisk. Vælgerne ved at verden er af lave (krig, global opvarmning, finanskrise osv.), vælgerne vil have ledere, der kan indgyde dem håb.” Så er vi vist tilbage til let påvirkelige vælgergrupper.”9: Før samtaler, dikter ikke.” Jeg er sikker på, at Habermas klapper i sine hænder og jeg vil være den første til at byde samtalen velkommen i dansk politik. Ved sidste valg forsøgte Ny Alliance at stille sig udenfor blok-strukturen. Khader ville ikke vælge side, han ville være tungen på vægtskålen der sikrede dialog i folketinget. Dette (og selvfølgelig andre omstændigheder) kom dog til at koste Ny Alliance dyrt. I øvrigt har jeg ærlig talt svært ved at se hvorfor dette er et pkt der udmærket Obama. Så vidt jeg er underrettet var Obama bekendt med samtlige spørgsmål før de blev stillet, uanset hvor han optrådte.Overordnet set er jeg dog ganske enig i, at der i Danmark sidder nogle spindoktorer der glæder sig til at prøve de nye koncepter af (vi har som du skriver tradition for at kopiere de kære amerikanere). Jeg synes dog listeopstillingen er mangelfuld.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s