10 råd til den gode jobansøgning

Der er kamp om de få jobs, der er derude. Flere hundrede ansøgninger til et job er mere reglen end undtagelsen, så vil man igennem nåleøjet, er en god ansøgning alfa omega.
I mit job har jeg læst mange jobansøgninger, og jeg må indrømme, at mange ansøgninger er forbavsende og uinspirerende ens. Her følger to håndfulde tips til den gode ansøgning:

1: Din ansøgning og dit cv handler ikke om dig: Din ansøgning skal synliggøre, hvordan og hvorfor du matcher jobbeskrivelsen på det job, du søger. Derfor skal du udvælge og organisere erfaringer og resultater, der er relevante for det job du søger. De bedste ansøgninger er fokuserede på det specifikke job, og svarer på arbejdsgivers behov.

2: Sælg dig selv på få sekunder: Vis på nul komma fem hvordan du kan bidrage til jobbet. Din ansøgning er ikke god, hvis arbejdsgiver ikke med det samme kan se, at du har det der skal til.

3: Fokusér på dine resultater, ikke indhold af tidligere jobs og tørre beskrivelser: Skriv din ansøgning så arbejdsgiver kan se hvilke resultater du har skabt, ikke hvilke forpligtigelser dine tidligere jobs indebar.

4: Din ansøgning er et pr-redskab, ikke en biografi: Sælg dig selv, ikke din livshistorie. Glem det personlige, og fokuser på det ved dig, der ikke kan undværes – på dit nye job!

5: Fokuser på fremtiden: Du skal ikke være historiker for at skrive en jobansøgning. Arbejdsgiver er ligeglad med, hvad du lavede i 1972. Se punkt 1 i øvrigt.

6: Fokuser på de evner du elsker at bringe i spil, ikke dem du kan grave frem, hvis du død pine skal bruge dem: Det er altid rart for arbejdsgiver, at have ansatte, der er drevet af lyst. Matcher jobindholdet det du elsker, så er du tættere på jobbet.

7: Din ansøgning er ingen bekendelse: Du behøver ikke fortælle det hele. Arbejdsgiver er ligeglad om havde en sygdomsperiode, hvor du samtidig skulle brødføde 12 børn. Hold dig til, hvad der er relevant og forskelsskabende. Du er på jagt efter en jobsamtale, ikke en guest appearance i Go’aften Danmark hos Michele Bellaiche.

8: Skriv de vigtige informationer først: Kommer du for trægt i gang, kan du ikke være sikker p,å at arbejdsgiver læser videre for at finde ud af hvordan historien ender.

9: Få læst din ansøgning igennem: Der er fejl i mange ansøgninger. Få en ven eller en bekendt til at læse din ansøgning igennem inden du sender den. Inegn r fulkomen.

10: Godt layout og struktur: Ingen gider at læse en gang miskmask. Hvis du ikke kan designe din egen ansøgning så tag afsæt i en skabelon. Men gør den personlig hen ad vejen!

Held og lykke med jobjagten!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s