Del din lokation med vennerne i Google Latitude

Vil du gerne vide, hvor dine venner befinder sig, og vil du gerne, at de skal kunne følge med i, hvor du er, så er Google Latitude, der blev lanceret i går, det rette program til dig. Første indskydelse vil måske være, at man med Google Latitude sladrer for meget om sig selv – hvorfor skal man nu ikke kunne gå i fred? Men tænk lige over det en ekstra gang.

Hvis du for fem seks år siden var blevet præsenteret for Facebook, ville du så bifalde ideen om en offentlig profil, hvor man kan se billeder af dig på ferier, til julefrokoster osv.? Næppe.

Derfor vil mange i starten sikkert reagere på Latitude med en vis skepsis, men denne skribent mener, at Google Latitude er en naturlig overbygning på de sociale netværkssider, som danskerne for længst har omfavnet.

Google Latitude er en applikation, der hentes til Google Maps til mobiltelefonen. Når det er hentet, kan dine venner på deres mobiltelefon se, hvor du befinder dig og vice versa. Positionsangivelserne fungerer også som genveje til at maile, sms’e, ringe eller chatte med vennerne.

Man skal ikke blive paranoid før tid. Programmet afslører ikke helt præcist, hvor du befinder dig, og hvis du vil færdes lidt diskret, kan du når som helst blokere for, at udvalgte venner ikke skal kunne se din position.

Programmet fungerer indtil videre kun på BlackBerry, telefoner med Windows Mobile (minimum 5.0) og Symbian S60-telefon. Inde længe kan Latitude anvendes på iPhone, Android og Sony Ericsson (J2ME).


Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s