Analog twitting i Liberia hjælper fattige med at få nyheder

Det er ikke alle steder her på kloden man har så nem adgang til nyheder, som vi har det i Vesten. Vi har råd til aviser, tv-abonnementer, har internet og så kan de fleste af os læse. Så heldige er det ikke alle i Liberia, der er. Men heldigvis er der hjælp at hente.

Midt i landets hovedstad Monrovia huserer Alfred Sirleaf, som er redaktør og journalist for Daily News. Daily News er et analogt nyhedsmedie, der består af tre tavler, der er omgivet af reklamer. Det koster fem dollar at annoncere i bunden af tavlen, ti dollar på siderne af tavlen og 25 dollar for de mest attraktive pladser.

Nyhederne får han fra en gruppe af frivillige over hele Liberia, han er i mobilkontakt med, og når de finder en nyhed, ringer de til chefredaktøren, der så skriver den på tavlen – en slags analog twitter, dog uden man kan følge andres twits naturligvis. Korte og komprimerede nyheder.

Tavlen er placeret op ad en stærkt trafikeret gade, og Sirleaf anslår, at han har 10.000 læsere dagligt. Han forklarer, at ambitionen med Daily News er at decentralisere nyhedsstrømmen og ikke mindst forsyne folk, der ikke har råd til aviser, og som måske endda ikke kan læse dem, med nyheder. For at hjælpe folk der ikke kan læse, bliver en del af nyhederne fortalt gennem billeder. En farvet flaske betyder for eksmpel gaspriser.

Alfred Sirleaf har planer om, at etablere tilsvarende nyhedstavler i flere byer i Liberia, og han er et godt eksempel på, at selv i lande, hvor adgangen til medier er noget vanskeligere end i Vesten, har folk behov for en personlig stemme og et personligt alternativ til de etablerede mediehuse.

Læs New York Times interview med Sirleaf

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s