Næste stop, fremtiden: Next no. 6

Innovation Lab arrangerer igen i år Next – en konference og udstilling, der giver indblik i og viden om, hvad den teknologiske fremtid byder på. Konferencen finder sted den 2. og 3. april, mens udstillingen løber fra 2. til 5. april.

På konferencen taler nogle af verdens førende tænkere og praktikere inden for feltet, og på udstillingen kan man se og prøve en masse sjove teknologier.

Dagens glade nyhed er, at Dit og Dat vil liveblogge fra begivenheden. Så kan du ikke lige komme af sted, kan du bruge bloggen her som et vindue til begivenhederne.

Af talere glæder jeg mig til at høre årets giraf nummer 1, Jeff Howe, som er redaktør på Wired Magazine, verdens vel nok førende magasin om teknologi.

Innovation Lab skriver om manden:
Howe skrev i 2006 en artikel for Wired om et forretningsbegreb, han valgte at give navnet crowdsourcing, hvilket senere også blev behandlet i hans anerkendte bog Crowdsourcing: Why the Power of the Crowd Is Driving the Future of Business fra 2008.
Begrebet dækker over en forretningsmodel, der tager udgangspunkt i f.eks. massedeltagelse, viral markedsføring og andre af de community-baserede styrker, som Web 2.0 besidder. Wikipedia, iStockphoto og t-shirt-firmaet Threadless kan nævnes som typiske eksempler på crowdsourcing.

Derudover glæder jeg mig også til at teste Remote Impact, der noget forsimplet kan siges at være en mere fysisk betonet udgave af Nintendo Wii.

Innovation Lab skriver om Remote Impact:
I Remote Impact går det ud på, at man med alle midler og bissetricks skal hamre løs på en hvid, opretstående madras. Madrassen fungerer samtidig som lærred, og her er ens modstander så, via en projektor, gengivet som en skygge.

Skygges genereres ved at begge spillere optages med et kamera, og deres silhuetter projiceres til modstanderens “skærm”, således man også kan bevæge sig rundt og undvige hinandens angreb.

Spillet registrerer både skyggens position, samt hvor på madrassen du slår, så det kan afgøre, om du rammer din modstander eller spilder kræfterne. Desuden er der sensorer i madrassen, der måler, hvor hårdt du slår, så en lige højre med et ordentligt hoftesving giver logisk nok flere points end et slattent venstrejab.

Vinderen er naturligvis den, som har delt de fleste og tungeste ørefigner ud. Remote Impact er udviklet af Distance Lab – et center, der undersøger, hvordan teknologi kan afhjælpe forskellige langdistanceproblematikker. I dette tilfælde åbenbart hvordan man kan give hinanden tæsk, selvom man er langt fra hinanden.


Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s