Interessante facts

Verden er under forandring. Det kan der skrives lange artikler om, men man kan også nøjes med at se denne video. Det er tankevækkende stof.

Advertisements

3 responses to “Interessante facts

  1. …Jeg får spontan hovedpine og en stærk dødstrang. Hvis videoen havde behandlet jordens status og snarlige udryddelse, havde jeg helt klart kastet mig ud over altanen.So what does it all mean? It means we’re fucking doomed, man. Tiden indhenter lyset, imorgen er alt for hurtigt igår, det er for sent at gøre noget som helst, og håbet for jorden døde da teknologien blev født.

  2. Ja, det stressende med alle de facts. Man bliver helt magtesløs, og blver efterladt med en fornemmelse af, at den eneste faktor der styrer verden er: fart/tempo.Eksponentiel vækst i et omfang der parkere os stakkels individer på sidelinjen

  3. Rasmus Quistgaard

    This is what it meansJeg har set videoen før, men havde glemt den.Hvorfor havde jeg egentlig det?Jeg oplevede samme sug i maven og tallene gjorde indtryk igen (og den illustrative musik og den kaotiske “organisation” af information forstærker følelsen).Budskabet er, ligesom videoen selv, at vi konsumerer så meget usorteret, ukurateret, ufiltreret information, at det ikke når at blive struktureret – og det er præcis derfor, at jeg – og du? – kan blive imponeret og oprørt og optimistisk og bekymret (stærke følelser) over statistikkerne uden af det sidder helt fast bagefter.Lad os hæve blikket et sekund, blev der sagt noget alvorligt? Videoen påstår jo ikke at vi bliver dummere eller at en vi holder af dør af tuberkulose.Jeg kan kun komme i tanke om en eneste oplysning i videoen, der skulle give anledning til bekymring. Det er, at den eksplosive demografi i Indien, som sandsynligvis er det sted på jorden med det største massefattigdoms- og ulighedsproblem, er ude af kontrol.Og den oplysning, skal man oven i købet selv hive ud af de tørre tal. Videoen siger os altså ikke noget, det må vi konkludere. Den giver en masse fantastiske tal og et enkelt eller to dårlige (her tænker jeg på det kinesiske fertilitetstal, som trods den tredje, efterhånden vellykkede etbarnspolitik, jo stadig er en utrolig byrde, ikke på tallet for ulovlige downloads), men fælles for alle oplysningerne er, at de ikke i sig selv fortæller os noget. Ligesom sammenstillingen heller ikke danner en troværdig fortælling.Men hvad videoen savner i indhold, det har den i form. Tempoet, spiller en rolle, vi stresses, musikken spiller en rolle, vi stresses, tallene om udviklinger, hvis årsager og hvis indbyrdes forbindelser vi ikke kan forstå stresser os.Ifølge Andreas Huyssen går verden stærkere end før senmoderniteten, fordi den opleves sådan. Vi har derfor et bagstræberisk behov for ro, kontemplation, erindring. Vi er sentementale og kulturelt nostalgiske.Huyssen og Pierre Nora er inde på en fælles idé, det der somme tider kaldes for “historiens acceleration”. Nora bruger ikke bare det udtryk om bortfaldet af fælles erindring, men taler ligefrem om at vi er blevet historieløse.Men selvom samtidsdiagnosen holder for historiografiens vedkommende – det er korrekt at vores historiebevidsthed er blevet mutiperspektivisk – som passer det ikke at vi er blevet historieløse. Vi er tværtimod blevet mere historiske og bruger og forbruger historier mere og mere involveret, mere aktivt, end vi gjorde før. Og mennesket har aldrig været historisk i betydningen “haft” én Historie – bevidstheden om at den fælles historie slet ikke var så fælles er bare blevet tydeligere, mere udviklet akademisk, mere offentligt tilgængelig, mere politiseret og mere komercialiseret.Så, for lidt 70´er-agtigt at udtrykke det med vægt på konflikten; at tænke os selv som historieløse i modsætning til de historiske før-moderne mennesker, er udtryk for en totaliserende fortælling og en altså en gentagelse faktisk af den totaliserende tænkemåde, som skellet jo ellers må forudsættes at ville forholde sig kritisk til.Vi udsættes for information i højere tempo i mængde end tidligere, og vores måde at leve på følger trop, det er uantasteligt.Situationen er i sig selv hverken lykkelig eller ulykkelig og de mekanismer – forandringstilpasning, udvikling, læring – er lige præcis de velkendte træk ved menneskene (nu blot fortættet, intensiveret og dramatiseret på grund af udviklingens ekponentialitet), der ikke adskiller os fra vores forgængere – i nær som i fjern fortid – men tværtimod forbinder os med dem.Fremtiden er kommet for at blive.Og til alle bekymrede; fremtiden er den samme som den altid har været (blot i forskellige tempi); nemlig ny.Hastige, langsomme hilsener, Rasmus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s