Category Archives: Dit og Dat

Fanta Virtual Tennis: two-player augmented reality-spil til mobiltelefoner

Beklager, men her er nok engang en augmented reality-historie fra den virkelige verden. Teknologien fortsætter med at imponere, og seneste skud på stammen kommer fra Fanta.

For nylig kunne man her på bloggen læse om et baseball-kort med et indbygget spil. Fanta har overgået det spil med flere længder med sit Fanta Virtual Tennis-projekt.
Fanta Virtual Tennis er ikke overraskende et tennis-spil, men hvad der imponerer, er, at det er et two-player spil samt at det kører på mobiltelefoner. De eksempler på augmented reality, der hidtil har været vist på Dit og Dat, har været på computere.

Spillerne har et stykke papir i mellem sig med koderne telefonen læser på sig, og så er det ellers bare at slå til bolden med sin mobiltelefon i bedst Nintendo Wii-stil. Det er ret imponerende.
Desværre virker spillet kun til Nokia-mobiler.

Se spillet in action:

Reklamer

Liveaction fra Next no. 6

Så er Dit og Dat ankommet til Next no. 6. Mon ikke der kommer et indlæg eller to i løbet af dagen?

For komprimerede indtryk henvises til Dit og Dat på Twitter.

Dit og Dat på ferie

Der bliver stille på Dit og Dat den næste tid. Jeg er på ferie, og er tilbage igen den 16. marts.

So long sailors!

Dit og Dat i 2008

2008 er lagt bag os, og derfor et lille tilbageblik på Dit og Dat i 2008. Det var året, hvor bloggen blev født. Første indlæg blev postet den 19. august

Årets mest læste indlæg blev historien om AC/DC’s musikvideo, der er lavet i Excel, den fik 466 læsninger. På andenpladsen kom historien om Den Lyseblå Avis, der fik 210 læsninger og på tredjepladsen historien om bybiler i Tyskland, der fik 181 læsninger.

Her lidt statistik:

Dit og Dat fik 6.565 besøg af 3.873 absolut entydige besøgende. Samlet set blev der vist 11.051 sider, og det gennemsnitlige tidsforbrug på siden var 2:58 minutter.

47,77 procent af de besøgende anvender Firefox, 41,69 procent benyttede Internet Explorer, mens 7,05 benyttede Safari.

Årets mest anvendte søgeord, der ledte til Dit og Dat var: Dit og Dat. På andenpladsen kommer den lyseblå avis, mens tredjepladsen indtages af Xobni. I alt har 598 forskellige søgeord betydet, at folk er havnet på Dit og Dat.

Dit og Dat håber på et frugtbart 2009, på gode historier, på faste og nye læsere og på en pokkers masse kommentarer.

Godt forsinket nytår!