Filmplakat med levende billeder og lyd

Der går ikke så længe, før den nye Terminator-film Salvation har premiere. Filmens stjerne er Christian Bale.

Men nok om det. Det interessante er den filmplakat Sony Pictures har lanceret. Den adskiller sig fra hidtidige filmplakater ved at være i levende billeder og med lyd.
Plakaten blev offentliggjort tidligere på ugen, og den er allerede godt og grundigt hypet på blogs verden rundt. Derfor skal Dit og Dat’s læsere ikke snydes for plakaten, der kan ses nedenfor.

Det bliver interessant at se, om Sony Pictures, når de skal hænge plakater op i det offentlige rum, kan følge op på hypen fra Youtube-plakaten.

I Japan har man eksperimenteret med filmplakater. I en by uden for Tokyo hængte man Wall E-plakater op med indbyggede NFC-chips (Near Field Communication). Det gjorde det muligt for folk, at se traileren til Wall E på deres mobiltelefon, hvis de holdte deres mobiltelefon op foran plakaten.
NFC er en teknologi, der kan kaldes en art accelereret bluetoth, der virker inden for en afstand af op til 20 cm.

Uniqlo scanner kunder for kropsvarme

Det japanske tøjfirma Uniqlo, der er en lidt upscalet version af H&M, har for tiden en menneskebetjent vending machine på Time Square i New York for at promovere deres nye HEATTECH-tøjlinje. Der har af to årsager været lange køer ved maskinen.

For det første uddeler Uniqlo gratis HEATTECH-tøj, og for det andet er der en god del oplevelsesøkonomi inde i billedet.

Besøgende bliver nemlig scannet med et håndholdt kamera, der genererer et billede, der viser hvor meget varme de besøgende mister, og hvor på kroppen man afgiver mest varme. Når man er blevet scannet ledes man ind i maskinen, hvor det gratis tøj uddeles.

Linket mellem kropsscanningen og Uniqlos HEATTECH-serie er, at tøjet i serien holder på kropsvaren, til trods for at det er lavet af et meget tyndt materiale.
Prisen på en trøje i HEATTECH-serien starter lige over 10 dollar.

Selvbetjeningsmaskinernes forunderlige univers

Forleden skrev jeg om en automat, hvor man kan trække en hummer. Selvbetjeningsautomater er ikke videre populære i Danmark, men rundt omkring i verden er begejstringen for dem større, og det samme er udbuddet.
Her følger lidt forskellige automater fra nær og fjern:

En japansk automat med brugte pigetrusser

I Storbritannien kan man glatte håret ved denne maskine

Træk en fodbold

I Japan kan man trække en Smart Car

Her er det nemt at yde bidrag til velgørenhed. Man smider sit bidrag i, der er sat til en minimumspris, og så får man en flakse vand, sodavand eller lignende med en etikette, som afslører, hvilken organisation man har støttet

Starbucks automatBest Buy automat

Ved denne maskine svarer man på nogle simple spørgsmål. Maskinen analyserer svarene og dit stemmeleje, og afgør dit humør på den baggrund. Jo dårlige humør du er i, des mere is får du

Træk en iPod og/eller tilbehør

Er man i dårligt humør, og trænger til noget ødelæggelse, trækker man bare en genstand fra denne automat. Og ja, det er faktisk formålet med den

Den store automat

Træk en date

High tech udgaven

Konsekvent og kulørt japansk arkitektur

Trænger du til kulør på hverdagen, så er løsningen til leje i Tokyo. To lejligehder i et kompleks desiget af Arakawa & Gins kan nemlig lejes for 2.400 dollar om måneden.

Lejligehderne applerer til dem, der sætter kulør og leg over komfort. Arkitekternes vision er et hjem bygget op om perceptuelle og sanselige udfordringer, der skal bidrage til at holde lejerne unge og sunde.

Sanserne stimuleres gennem de mange farver, der er brugt i hjemmet, Gulvene er ujævne, og materialerne, der er valgt til gulve, vægge og lofter, er af forskellig tekstur, så der er nye sanseoplevelser gemt overalt i legligheden.
Lejligheden rummer også andre små overraskelser. Udgangen til altanen er ikke meget større end en kattelem, og stikkontakterne er også placeret noget så finurligt, som det kan ses i videoen.
Og besdst af alt, så er lejlighederne og bygningen en fryd for øjet.

Se en tag’et verden gennem din iPhone

Forbindelserne mellem den virkelige verden og cyberspace bliver stadig flere. En meget imponerende forbindelse er skabt af japanske Tonchidot, det har udviklet et interface til iPhonen.

Programmet, der hedder Sekai Camera (verdenskamera), fungerer ved, at man holder kameraet i iPhonen ud mod verden, og så har brugerne ellers tagget objekter og steder i verden.
På skærmen kommer der er en lille boks op med information om de taggede genstande og steder. Man kan klikke på boksen og får uddybende information i billede, video, lyd eller tekst.

Holder man kameraet op foran en liter mælk i supermarkedet, kan man får uanede mængder information om mælken. Information som både private, producenter og supermarkedet har leveret. Holder man kameraet op foran en restaurant, kan man hente menukort og anmeldelser af den lige på stedet. Ser det godt ud vælger man den til, ser det skidt ud, finder man et andet sted at spise. Den nye teknologi gør det også let at være turist. Man holder telefonen op foran det monument, det bjerg, den bygning, det kunstværk osv. man vil vide mere om, og så er informationerne ellers lige ved hånden.

Systemet er enkelt og hurtigt. Man skal ikke kobles op, man skal ikke søge, man skal bare holde kameraet op foran det, man vil vide noget om, og så er informationerne der ellers.

Teknologien er ikke i mål endnu, og der pt. meget lidt tagget materiale at fornøje sig med. Men videoen og teknologien giver et fint indblik i, hvordan vi også vil orientere os i verden om få år. Alt hvad der genstår er, at brugere som dig og mig, der igennem mange år har tagget digitale informationer på nettet, begynder at tagge virkeligheden.

Via LabConfidential

Lidt om QR-koder part 2: Om QR og gravsten

Vi fortsætter, hvor vi slap i går, nemlig i QR-kodernes forunderlige verden. Som man kan læse i indlægget Lidt om QR-koder part 1, så vil QR-koder inden så forfærdeligt mange år være at finde på produkter, hvor man ønsker mere information end produktet og emballagen umiddelbart giver.

I Japan er de ikke sene til at identificere den slags steder, og seneste QR-kode påhit kommer fra virksomheden Ishinokoe, der vist betyder noget i stil med ”stemmen i stenen”.
Ishinokoes ide er at forsyne gravesten med QR-koder, så de efterladte, når de besøger den afdødes grav, har nem adgang til video, fotos, information om familien og dens stamtræ og alkens anden information om den afdøde. De efterladte bestemmer så, om QR-koden skal være tilgængelig for alle, eller om den skal låses inden bag en lille dør, som kun udvalgte pårørende har nøglen til.

Det er spørgsmålet om danskerne flest er parat til, at se stå ved en grav, og sørge med øjnene fæstnede til en mobiltelefon. Men giv det lidt tid, for ideen er god.
Hvorfor ikke få relevant information og konkrete minder om den afdøde, frem for en due med en olivenkvist i næbbet og et abstrakt ”tak for alt”?