Category Archives: miljø

Waste?: Hvornår er produkter affald?

Vi ved det godt. Vi er ikke bare forbrugere, vi er overforbrugere. Desværre slipper vi for at forholde hos til konsekvenserne af vores overforbrug på andet end nogle ret abstrakte niveauer (hvem er det lige, der egentlig kan mærke den globale opvarmning). Vi ved som forbrugere ikke nok om, hvor produkterne vi forbruger stammer fra, og hvad de miljømæssige konsekvenser af vores forbrug egentlig er.

Heldigvis er der folk, der er i stand til at forlænge produkters levetid, skabe nye produkter af dem og derigennem gøre en indsats for miljøet. Folkene bag hjemmesiden Waste? har interviewet en broget skare af folk, der har det til fælles, at de arbejder med genbrug. Alt fra kunsterne, tøjproducenter, antropologer, konservatorieuddannede perkussionister osv. bliver interviewet.

Waste? har det beskedne håb, at de små film vil få betragteren til at reflektere over sine egne forbrugs- og genbrugsvaner, og forhåbentlig derigennem vil ændre adfærd til det bedre.

Filmene er en fin motivation, da de ikke er dommedagsprofetier og løftede pegefingre, men i stedet beskæftiger sig med, hvad man kan gøre i handling. Lige her og nu.

Waste? skriver om sig selv:
We live in a culture in which products are designed to be consumed and disposed of in volume. Rarely are consumers or manufacturers held responsible for the environmental repercussions of this model. As a result, individuals have lost touch with product origins and the impact of their consumption.
However, Waste? is not a doomsday story. This series features spirited individuals that survive or create using waste. Their stories will educate and motivate attitudinal and behavioral change. Waste? explores what motivates people to reuse waste through conversations with garbage anthropologists, yardists, artists and companies. The intent is for viewers to reflect on their relationship with waste, recycling habits, consumption patterns, and to take relevant action.

Waste? Vs. New Belgium Brewing


Waste? Vs. Patagonia


Waste? Vs. Junkman

Reklamer

iPhone-app betyder farvel til dyr kildevand på flasker og cafeer

Det er svært ikke at blive ærgerlig på de folk, der har luret mænd og kvinder verden over til at betale i dyre domme for kildevand på flaske. Og det er svært ikke at blive ærgerlig de cafeindehavere, der tager op til 15 kr. for et glas vand.

Heldigvis er der endelig kommet et alternativ til den urimelig dyre og miljøbelastende model – i hvert fald, hvis man bor i New York.

Hils på TapIt, et selskab, der kombinerer mobile teknologier med hjælpsomme personer på gadeplan – nemlig flinke cafeejere. Cafeejerne lader folk kigge forbi cafeen for at fylde deres vandflasker ganske gratis og uden at skulle købe noget. Det fungerer som følger:

Cafeejere melder sig til TapIt, oplyser cafeens adresse og oplyser, hvor og hvordan man stiller vand til rådighed i cafeen.

Informationerne plottes så ind på TapIts kort, som brugerne tilgår fra TapIts hjemmeside, via smartphones og iPhones. Så er oplysninger om nærmeste gratis refill af vandflasken ikke længere væk end mobiltelefonen.

TapIt har lige indgået en aftale med vandleverandør nummer 100, nemlig spisestedet Neighburrito. Se et interview om TapIt med indehaveren af Neighburrito her:

TapIt ligner en succes, da modellen betyder færre plastikflasker og dermed mindre miljøbelastning, gratis vand til de tørstige og mere trafik i de cafeer, der er med i ordningen.

TapIt til Danmark, tak!

En supertanker forurener lige så meget som 50 millioner biler!

Engang i mellem falder man over artikler, der virkelig røster en i grundvolden, og en sådan er jeg netop faldet over.
CO2-debatten har længe haft fokus på fly, biler og fabrikker, men nu må tankskibe stå for tur.

Af en artikel i The Guardian fremgår det, at store tankskibe udleder op til samme mængde kræft- og astmafremkaldende stoffer som 50 millioner biler om året

Hemmeligholdte analyser fra den maritime industri afslører, at så lidt som 15 store tankskibe kan udlede ligeså meget forurening som samtlige 760 millioner biler i verden.

En amerikansk undersøgelse påviser, at udledningen fra verdens 90.000 tankskibe resulterer i 60.000 dødsfald årligt i USA, mens en dansk undersøgelse anslår, at shipping koster 1.000 danskere livet om året.

En bil, der kører 15.000 kilometer på et år, udleder 101 gram svovldioxid, mens de største tankskibe, der typisk er aktive 280 dage om året, hver udleder 5.200 tons.

– Ship pollution affects the health of communities in coastal and inland regions around the world, yet pollution from ships remains one of the least regulated parts of our global transportation system, siger James Corbett, professor i maritim politik ved University of Delaware.

Tænd lyset i lygtepæle med din mobiltelefon

Miljøet er for alvor kommet i fokus, og vi mennesker må indstille os på at ting vi længe har taget for givet nu ændres af hensyn til miljøet.

Tag nu noget så kedeligt som gadebelysning. Flere tyske byer har valgt at slukke lyset i lygtepælene om aftenen og om natten. Nu skal man jo kunne færdes trygt på gaden, så man har udviklet et system, hvor borgerne kan tænde gadebelysningen fra deres mobiltelefon. Det siger sig selv, at den slags løsninger bliver mere komplekse des større byer man har med at gøre.

I den lille by Morgenröthe-Rautenkranz, der har 900 indbyggere, kan man tænde alle lys i gaden på en gang, mens man i Dörentrup, der har 8.517 indbyggere, skal planlægge sin rute gennem byen inden man griber mobilen. Kun gadebelysning på den angivne rute tændes. BBC skriver:

Although residents appear happy with the system in this BBC clip, the Dörentrup system requires users to register, and to enter a 6-digit number to identify the area which they want lit. Users must know the number of the area where they want light–either by looking the numbers up in an on-line database, or finding the numbers posted on the nearby streetlamp, probably a difficult task given that the streetlamps are not yet lit.

I nogle byer koster det ikke andet end opringningen at tænde gadelamperne, mens man i Rahden f.eks. betaler 3,5 € for en times lys på gaden – pay as you glow!

Et fint miljøinitiativ, der også demonstrer, i hvor høj grad teknologi er blevet en selvfølgelighed i folks hverdag.

Se en video om systemet på BBC’s hjemmeside.

Simpel og god innovation: Newton Runnings nye skotøjsæske

Newton Running er en fabrikant af løbesko, der ligger i Boulder, Colorado. Newton Running producerer løbesko, hvor man i hele produktionen tager grundigt hensyn til miljøet.

I deres seneste tiltag har man set på, hvordan sko pakkes for at udvikle en mere miljøvenlig måde at gøre det på.
Resultatet, der er forbandet simpelt og samtidig imponerende, er udviklet i samarbejde med TDA Advertising and Design. Der er skåret markant ned på mængden af pap, og der er ikke brugt tryksværte på emballagen. Den nye emballage er støbt af 100 procent genbrugte materialer, og den er formet efter skoene, så man reducerer emballageforbruget til et minimum.
Prikken over i’et er, at man i stedet for at fylde skoene med papir, ligger et par sokker i den ene sko og en genbrugelig pose til skoene i den anden.

Løsningen har tre fordele: Den er ressourcebesparende for Newton Running. Den giver mening for forbrugerne, da man ikke skal bakse med at smide papir fra skoene ud, men i stedet får et par sokker og en skopose med og slutteligt er løsningen god for miljøet.

Innovation, når det er bedst!

Grønne virksomheder tjener 15 procent mere

Konsulentfirmaet A.T. Kearney har foretaget en ny undersøgelse, der viser, at virksomheder, der udviser et oprigtigt engagement i bæredygtighed, klarer sig bedre end virksomheder, der ikke fokuserer på sin miljøindsats. Rapporten, der hedder Green Winners: The Performance of Sustainability-Focused Companies During the Financial Crisis, afslører, at grønne virksomheder inden for 16 af de 18 undersøgte kategorier, over en seksmåneders-periode klarede sig 15 procent bedre end de konkurrenter, der ikke arbejdede på at blive mere miljøvenlige.

De virksomheder, der for alvor skiller sig positivt ud i undersøgelsen, er dem, der for mere end ti år siden indledte en systematisk kamp for at blive grønnere. Det vil sige virksomheder, der så i glaskuglen, og blev klar over, at miljø i fremtiden ville blive et konkurrenceparameter. De progressive virksomheder belønnes nu for at reagere tidligt på miljøtrenden – eller nærmere, for at reagere på miljøet og ikke trenden.

Rapporten giver et eksempel på en emballagevirksomhed, der har bæredygtighed som et fundamentalt element i sin businessstrategi. For mere end ti år siden, indledte man indsatsen for at blive en grønnere virksomhed.
Siden 1998 er produktionen steget med 76 procent. I samme periode har man mindsket co2-udslippet med 16 procent, forbruget af vand med 28 procent og energiforbruget med tre procent. I 2007 betød det en besparelse på 30 millioner dollar i virksomheden, og målt på en 16-årig periode sparer virksomheden 500 millioner dollar.

IBM har igangsat initiativet Big Green, der på to år udgør en besparelse på 500 millioner dollar, Clorox sparer 40 millioner dollar på et år takket være initiativet GreenWorks og General Electric skærer takket være et nyt initiativ fire procent af energiforbruget i produktionen af produkter, der i forvejen er temmelig miljøvenlige, og fordobler på den baggrund overskuddet på dem med 100 procent i 2010.

Det er altså fornuftigt at være grøn. Både for imaget og samvittigheden, men så sandelig også for pengepungen. Om de undersøgte virksomheder så honoreres alene fordi de er grønne eller om de honoreres fordi de er progressive og i almindelighed er på forkant med udviklingen, er svært at afgøre.

Der er to lektier: For det første betaler det sig at reagere på udviklinger, man ser komme, før de for alvor gør sig gældende – reagér på det du tror på, ikke læn dig tilbage og vent på, at det bliver en bredt udbredt trend. Og anden lektie: At være miljøvenlig er ikke bare noget, man skal lægge ud til forbrugerne som en valgmulighed. Det er noget, som det er rentabelt at arbejde med inden for virksomheden. Grøn er det nye guld!


Nyt eksperiment bekræfter, at planter giver bedre sundhed og indeklima

Et nyt eksperiment udført af Kamal Meattle bekræfter, at planter er godt for indeklimaet og sundheden. Nu er det jo næppe viden, der kommer bag på mange, men det er spændende at se, hvor stor en forskel det gør at have planter i hjemmet.

Kamal Meattle udvalgte til sit eksperiment tre planter, med særligt gode egenskaber til at rense luften. Planterne blev opstillet i Paharpur Business Centre and Software Technology Incubator Park i New Delhi i Indien. Resultaterne var imponerende. New York Times skriver:

At about four plants per occupant (1200 plants in all), the building’s air freshened considerably, and the health and productivity results were staggering. Eye irritation dropped by 52 percent, lower respiratory symptoms by 34 percent, headaches by 24 percent and asthma by 9 percent. There were fewer sick days, employee productivity increased, and energy costs dropped by 15 percent.

Her en præsentation af resultaterne: