Category Archives: mobiltelefon

Fanta Virtual Tennis: two-player augmented reality-spil til mobiltelefoner

Beklager, men her er nok engang en augmented reality-historie fra den virkelige verden. Teknologien fortsætter med at imponere, og seneste skud på stammen kommer fra Fanta.

For nylig kunne man her på bloggen læse om et baseball-kort med et indbygget spil. Fanta har overgået det spil med flere længder med sit Fanta Virtual Tennis-projekt.
Fanta Virtual Tennis er ikke overraskende et tennis-spil, men hvad der imponerer, er, at det er et two-player spil samt at det kører på mobiltelefoner. De eksempler på augmented reality, der hidtil har været vist på Dit og Dat, har været på computere.

Spillerne har et stykke papir i mellem sig med koderne telefonen læser på sig, og så er det ellers bare at slå til bolden med sin mobiltelefon i bedst Nintendo Wii-stil. Det er ret imponerende.
Desværre virker spillet kun til Nokia-mobiler.

Se spillet in action:

Tænd lyset i lygtepæle med din mobiltelefon

Miljøet er for alvor kommet i fokus, og vi mennesker må indstille os på at ting vi længe har taget for givet nu ændres af hensyn til miljøet.

Tag nu noget så kedeligt som gadebelysning. Flere tyske byer har valgt at slukke lyset i lygtepælene om aftenen og om natten. Nu skal man jo kunne færdes trygt på gaden, så man har udviklet et system, hvor borgerne kan tænde gadebelysningen fra deres mobiltelefon. Det siger sig selv, at den slags løsninger bliver mere komplekse des større byer man har med at gøre.

I den lille by Morgenröthe-Rautenkranz, der har 900 indbyggere, kan man tænde alle lys i gaden på en gang, mens man i Dörentrup, der har 8.517 indbyggere, skal planlægge sin rute gennem byen inden man griber mobilen. Kun gadebelysning på den angivne rute tændes. BBC skriver:

Although residents appear happy with the system in this BBC clip, the Dörentrup system requires users to register, and to enter a 6-digit number to identify the area which they want lit. Users must know the number of the area where they want light–either by looking the numbers up in an on-line database, or finding the numbers posted on the nearby streetlamp, probably a difficult task given that the streetlamps are not yet lit.

I nogle byer koster det ikke andet end opringningen at tænde gadelamperne, mens man i Rahden f.eks. betaler 3,5 € for en times lys på gaden – pay as you glow!

Et fint miljøinitiativ, der også demonstrer, i hvor høj grad teknologi er blevet en selvfølgelighed i folks hverdag.

Se en video om systemet på BBC’s hjemmeside.

Microsoft med eget alternativ til QR-koder

Microsoft lancerede i går på Ces-messen en ny app til iPhone kaldet Microsoft Tag – en app der giver brugerne muligheder for nem adgang til mobilt indhold som film, musik, kort, sociale netværk osv.
Alt man skal gøre er, at man med sin mobiltelefon skal tage et at tage et billede af en Microsoft tag, når man ser en, og så dukker den information tagget peger på op på mobiltelefonen.

Nu har den årvågne læser nok luret, at det system lugter gevaldigt af QR-koder, og Microsoft Tag er også så godt som identisk med QR-koder. Det er en todimensionel kode, der bruges til at åbne URL’s og multimediefiler.

Forskellen på QR-koder og Microsoft Tag er, at Microsoft Tags er mindre, og ser anderledes ud, og er kendetegnet ved kulørte trekanter i stedet for sort/hvide prikker, samt der er lidt bedre lagringspotentialer forbundet med Microsofts tag.

Microsoft Tags virker på iPhone, Windows Mobile, J2ME, Blackberry og Symbian S60-telefoner.

Se demonstration af Microsoft Tag her:

Gør din hjemmeside tilgængelig på mobiletelefoner på 2 minutter

Som den årvågne læser måske har bemærket, er der sket en forandring på Dit og Dat siden i går. Der er nemlig kommet en sort/hvid boks ude i højre side. Det er en Dit og Dats qr-kode. Qr-koder er en grafisk repræsentation af en webabdresse, der giver mulighed for, at hente indhold fra en hjemmeside til en mobiltelefon, det vil sige, at man kan få indholdet af Dit og Dat op på sin mobiltelefon, hvis man downloder et simpelt program til den.

Det fungerer på følgende vis: man downloader en qr-kodelæser til sin mobil. Så finder man sin mobil frem (der skal kunne gå på nettet), tager et billede af qr-koden, og så får man indholdet af den hjemmeside, qr-koden refererer til op på sin mobiltelefon.

Qr-koder er ikke videre udbredte i Danmark, men jeg har set TDC, et århusiansk danseteater og Århus festuge bruge dem. I Japan er de populære på produkter, hvilket er smart i en tid, hvor forbrugerne værdsætter sporbarhed. Qr-koder giver mulighed for at fortælle uanede mængder historier om produktet. H&M bruger dem i Japan, og det samme gør blandt andet Ralph Lauren og McDonalds.

Også i kunstverdenen har man taget koderne til sig. Pet Shop Boys har lavet en musikvideo med qr-koder, der linker til hjemmesider til politiske interesseorganisationer, og i New York lavede en kunstner et hegn, der var en stor qr-kode, hvor man blive ledt videre til andre komponenter af kunstværket, hvis man tog billeder af hegnet.

Vil du have din egen qr-kode til din hjemmeside, så skal du besøge Kaywa:

1: Indtast din webadresse i feltet
2: Vælg hvilken størrelse koden skal have

3: Download koden og kopier embedkoden ind på din hjemmeside

4: Hent en qr-kode læser til mobiltelefonen

5: Så er du i gang

God qr-kodet weekend!

Her er Pet Shop Boys qr-kode video ‘Integral’

Lidt om QR-koder part 2: Om QR og gravsten

Vi fortsætter, hvor vi slap i går, nemlig i QR-kodernes forunderlige verden. Som man kan læse i indlægget Lidt om QR-koder part 1, så vil QR-koder inden så forfærdeligt mange år være at finde på produkter, hvor man ønsker mere information end produktet og emballagen umiddelbart giver.

I Japan er de ikke sene til at identificere den slags steder, og seneste QR-kode påhit kommer fra virksomheden Ishinokoe, der vist betyder noget i stil med ”stemmen i stenen”.
Ishinokoes ide er at forsyne gravesten med QR-koder, så de efterladte, når de besøger den afdødes grav, har nem adgang til video, fotos, information om familien og dens stamtræ og alkens anden information om den afdøde. De efterladte bestemmer så, om QR-koden skal være tilgængelig for alle, eller om den skal låses inden bag en lille dør, som kun udvalgte pårørende har nøglen til.

Det er spørgsmålet om danskerne flest er parat til, at se stå ved en grav, og sørge med øjnene fæstnede til en mobiltelefon. Men giv det lidt tid, for ideen er god.
Hvorfor ikke få relevant information og konkrete minder om den afdøde, frem for en due med en olivenkvist i næbbet og et abstrakt ”tak for alt”?

Lidt om QR-koder part 1

Hvis du næste du gang du er i supermarkedet eller bladrer i dit modemagasin, ser en lille firkantet boks, der ligner sne på en skærm, så fortvivl ej. Det er en QR-kode (også kaldet semakoder), og dem skal du nok få set mere til inden længe.

QR-koder har ikke for alvor vundet indpas i Vesteuropa, men i Japan og Sydkorea er koden en naturlig del af manges hverdag. QR-koden er en 2-dimensionel gengivelse af en webadresse. Man tager et billede af koden med sin mobiltelefon, og så får man på den adgang til den hjemmesiden, koden peger på. Fordelen ved QR-koder er, at man på stedet nemt kan hente den information, man har brug for.

Forestil dig f.eks. du står i H&M, og vil vide noget om en T-shirt, du overvejer at købe. Normalt vil processen være, at du køber trøjen, og går hjem finder information om den. Eller at du går hjem, og finder information om hvor den er produceret, hvordan arbejdsforholdende på stedet er osv., og lader informationerne bestemme, om du vil købe trøjen eller ej. Med QR-koder er den information lige ved hånden. Man tager et billede af koden, og så er der ellers adgang film, baggrundsinformation, interviews med de ansatte på fabrikken, hvor T-shirten er produceret osv., hvis ellers producenterne er villige til at levere al den information.

Sporbarhed bliver på den måde meget enklere og bliver real time. Der er ingen forskydning mellem købssituationen og informationssøgningen. H&M har allerede placeret QR-koder i nogle af sine kollektioner i Japan, og har og testet koderne andre steder. Blandt andet på bannerreklamer. Indtil for nylig var bannerreklamer et relativt dødt medie, men med en QR-kode på reklamen, kan forbrugerne nu få adgang til hele kædens katalog direkte fra banneret, og til en e-shop, hvor man kan købe produktet, der reklameres for.
Også McDonalds i Japan har printet QR-koder på burgeremballagen, så man kan få informationer om selskabet og maden, når man har brug for dem,