Category Archives: rejseguide

Augmented reality betyder farvel til Lonely Planet og Turen går til

Jeg har skrevet meget om augmeted reality her på bloggen, og det er gået op for mig, at mange af historierne har været i den mere kuriøse ende. Derfor er det på tide at vise, hvordan teknologien kan gøre en praktisk forskel for folk – i dette tilfælde turister.

Lonely Planet, Time Out og Turen Går Til har i mange år været sikre rejsepartnere for turister. Men den æra tegner det til, at augmented reality sætter en stopper for. Med programmet Wikitude er alt man skal gøre at holde sin mobiltelefon op foran den bygning, det bjerg, den bro, den restaurant osv. man gerne vil vide mere om. Programmet genkender selv det objekt man peger på, og finder information om det frem.

Guidebøger er begrænsede til det, der står i dem, men når virkeligheden er blevet tagget, bliver hele byer en stor teknologisk rejsebog. Det er anvendelig augmented reality!

Reklamer

Gratis rejseguide med tips fra dine venner

Vi har alle købt Turen Går til, Time Out eller Lonely Planets rejseguides, når vi skal på ferie. De er udemærkede at have ved hånden, men de er lider under ikke at være opdaterede, være upersonlige og dyre. Derfor spørger man altid venner til råds, inden man rejser på ferie. Det er gratis, og de har ofte tips, der bedre matcher ens egne præferencer end rejsebøgernes generelle tips.

Men hvad nu, hvis der var et sted, hvor vennernes anbefalinger blev arkiverede, gjort tilgængelige, strukturerede og kombinerbare? Det sted findes endelig.

Hjemmesiden Tripwolf er en kombination af professionelt redigeret og leverert indhold, og så indhold som de mere end 13.000 tilmeldte brugere leverer. Det professionelle indhold leveres MairDumont, der er Europas største udgiver af rejsebøger. MairDumont har stillet mere 250.000 beskrivelser af destinationer og points of interest gratis til rådighed for Tripwolf.

Som sagt bidrager brugerne også til indholdet. De uploader tips om restauranter, hoteller museer, parker, shopping, oplevelser osv., så andre brugere kan få adgang til det.

Men det bliver endnu bedre. Man kan printe en rejseguide ud for adskillige byer og områder verden over. Som standard indeholder guiden Tripwolfs egne tips, men via en simpel drag-and-drop funktion, kan man udbygge guiden med netop de tips fra andre brugere, som man finder relevante. Når man er færdig med at bygge sin guide, får man et link til en pdf-version, og så er det bare at printe den ud.

Jeg har testet systemet, der virker aldeles lovende. Jo flere der deler, des bedre bliver siden. Så meld dig til nu og del ud af dine bedste tips.