Category Archives: reklamer

Danseteater møder arkitektur med augmented reality

Urban Screen er et Bremen-baseret kunsterkollektiv, som arbejder med installationer i relation til arkitektur.

Når gruppen starter et nyt projekt, bygger de en nøjagtig kopi af den eller de bygninger værket kredser om, der indbefatter vinduer, billborads, søjler og hvad der ellers skiller sig ud. Kopien opføres i Urban Screens studie, hvor skuespillerne opfører og optager deres værker på kopien af bygningen og foran en greeen screen.

Når arbejdet i studiet er færdigt, tages optagelserne ud i det offentlige rum, hvor de projiceres op på den bygning, Urban Screen har arbejdet med i studiet. Resultatet er en overbevisende augmented reality-projektion, der giver nyt liv til døde facader.

Projektioner i den offentlige rum er oftest relaterede til reklamer, og forholder sig sjældent til de bygninger, de er ophængt på. Urban Screens projekter skiller sig ud både ved ikke at sælge et produkt eller en ydelse, og ved at forholde sig nidkært til den bygning, de er projiceret op på.


Reklamer

Nyt plugin forvandler bannerannoncer til brugerdefineret indhold

En svensk gruppe designstuderende, der kalder sig Papercut, har lavet er projekt for tortilla-producenten Doritos – et projekt, der hvis det bliver mere end en prototype, vil afstedkomme en glædelig forandring på nettet.

Papercut har udviklet et browser-plugin, der identificerer bannerannoncer på hjemmesider, og erstatter dem med indhold, som den enkelte bruger definerer. Væk med blinkende flashreklamer for knive, rejser, pokerhjemmesider osv., og ind med indhold, som er relevant for den enkelte bruger. Det kan være billeder fra ens Flickr-konto, nyheder, ens indboks, videoklip, ens kalender og alt andet hjertet ellers måtte begære

Papercuts plugin er en slags slumrende iGoogle og Netvibes, der vågner op til dåd, hver gang den spotter bannerannoncer.

Som sagt er plugin’et kun en prototype, men ideen er god, og jeg vil være blandt de første til at installere plugin’et, hvis det bliver tilgængeligt på markedet. Indtil da må jeg nøjes med det gratis (og usponsorerede) Adblock Plus.