Category Archives: Street art

Tilbage til form og farver

Gennem den seneste tid er jeg stødt på en del kunstnere, der arbejder formalistisk og koloristisk, og som alle laver værker, der virkelig fanger mig.

Kollagen, der var stor omkring årtusindeskiftet, er blevet til gentagelser og streetartens sprog er efterhånden så velkendt, udbredt og omfavnet, at der ikke kan gå længe, før jeg bliver inviteret på kaffe hos ressourcestærke unge venner, der har et Banksy-stel eller en Husk Mit Navn-termokande.

Men tilbage til de formalistiske kunstnere.
En af de kunstnere, jeg har kastet min kærlighed over, er amerikanske Andy Gilmore. Her er en rolig, næstens Kandinskysk, undersøgelse af farver og grundformer på spil. Hans værker kan købes billigt på Etsy.





En anden fyr, der arbejder i det samme kulørte, men dog et lidt mere ekspressivt univers er MWM — aka Matt W. Moore. Billederne er fra en udstilling i Barcelona tidligere på året, dog er kalenderen en undtagelse. Videoen er fra en udstilling i Threadless Store i Chicago.



Den nye Squarepusher-plade Just a Souvnenir

Reklamer

Opdateret streetart-kort i Google Maps

Streetart har taget mange med storm, men det kan være en vanskelig kunstart at følge, da den er præget af flygtighed og midlertidighed. Man ved ikke, hvor og hvornår værker popper op.

Men nu er der hjælp at hente til streetartfanatikere. Streetartlocator er en hjemmeside, der kombinerer streetart med Google Maps.

På Streetartlocator bliver ny streetart plottet ind i Google Maps. Alt fra graffiti til streetart-udstillinger på små gallerier plottes ind. Stencils, stickers, skulptur og installationer tagges også på kortet, og brugerne kan selv tilføje streetartværker og events og embede Google Maps-kortet på deres hjemmesider eller Facebookprofil.

Kreative brugere, der selv eksperimenterer med streetart, kan oprette deres eget onlineportofolie på streetartlocator, og på den måde vise deres arbejder frem for et streetartinteresseret publikum.

Streetartlocator kan meget vel være et led i planlægningsfasen inden den næste udenlandsrejse. Specielt når den har været oppe lidt længere, og flere værker er blevet plottet ind.

Streetart i ødemarken

De to norske streetartister Dolk og Pøbel har brugt sommeren på Lofoten i Norge, hvor de flyttede deres streetart fra byen til landet.
Det et er der kommet nogle flotte billeder ud af, der står i skarp kontrast til de rolige og landlige omgivelser, de befinder sig i, og som tiltrækker sig mere opmærksomhed end streetart i byen, da de nye værker, ikke er placeret i en billedmættet kontekst som byen.