Category Archives: trend

Fanta Virtual Tennis: two-player augmented reality-spil til mobiltelefoner

Beklager, men her er nok engang en augmented reality-historie fra den virkelige verden. Teknologien fortsætter med at imponere, og seneste skud på stammen kommer fra Fanta.

For nylig kunne man her på bloggen læse om et baseball-kort med et indbygget spil. Fanta har overgået det spil med flere længder med sit Fanta Virtual Tennis-projekt.
Fanta Virtual Tennis er ikke overraskende et tennis-spil, men hvad der imponerer, er, at det er et two-player spil samt at det kører på mobiltelefoner. De eksempler på augmented reality, der hidtil har været vist på Dit og Dat, har været på computere.

Spillerne har et stykke papir i mellem sig med koderne telefonen læser på sig, og så er det ellers bare at slå til bolden med sin mobiltelefon i bedst Nintendo Wii-stil. Det er ret imponerende.
Desværre virker spillet kun til Nokia-mobiler.

Se spillet in action:

NFC-teknologien er qr-kodernes afløser. Se video

Tidligere har der på Dit og Dat været artikler om qr-koder, altså de koder, der linker et produkt til en hjemmeside, man kan se på sin mobiltelefon. (Lidt om QR-koder part 1, Lidt om QR-koder part 2, Gør din hjemmesides tilgængelig på mobiltelefoner på to minutter)

Qr-koderne står foran det store gennembrud, og de dukker op flere og flere steder. Som her plakaten til filmen The Happening.

Ser vi lidt dybere i krystalkuglen – eller lidt længere ud i fremtiden – så vil NFC-teknologien (Near Field Communication) erstatte qr-koderne.

Fordelen ved den er, at det indhold, der skal hentes til telefonen, ikke ligger på nettet, men i en lille chip på det enkelte produkt. Det gør overførslen hurtigere.
En anden fordel er, at man ikke skal på nettet og hente en NFC-læser til at læse indholdet, hvilket man skal for at læse qr-koder. NFC-læseren vil være standartudstyr i fremtidens mobiltelefon – noget den allerede er i Japan.

Lidt forenklet sagt så er NFC en slags højoktanudgave af bluetooth, hvor der overføres information fra en lille chip i genstand til en mobiltelefon – og overførslen går stærkt.
Med NFC bliver produkter levende. Når du ser en reklame for et par bukser i et blad, kan man hente en video fra catwalken, og sidder på fodboldstadion og venter på, at kampen skal gå i gang, så kan man passende slå tiden ihjel med at se highlights fra sidste kamp, der som service er lagt ind i billetten. En herlig gang augmented reality-underholdning.

Her en imponerende video, hvor man kan se NFC-teknologien in action:

Få en Master’s Degree i sociale medier

Folk flest har for alvor omfavnet sociale networking-sider. Birmingham City University har taget konsekvensen af udvikling, og tilbyder nu en et-årig master’s degree i sociale medier, hvor de studerende skal gå i kødet på sider som Facebook, Twitter, last.fm og Dipity.

De studerende vil blive undervist i fordele og ulemper ved sociale netværkssider, om deres potentialer i public relations-øjemed og kommunikation som et marketingredskab. De studerende kommer også til at lære, hvordan man starter, vedligeholder og udvikler en blog, og hvordan man udgiver podcasts.

Selvom det er fint at forstå og beherske sociale medier, virker det som et lidt fattigt emne at etablere en uddannelse på baggrund af. Jon Hickman, der er initiativtager til kurset, siger dog, at han har fået positiv respons på uddannelsen.
Fra andre sider anklages kurset for at være alt for basalt, og blot undervise i emner, redskaber og konsekvenser af sociale netværkssider, som i forvejen er velkendte for folk, der benytter sig af siderne.
Som en studerende siger til The Telegraph:

In fact most people know all this stuff already. I think it’s a complete waste of university resources.

Det kan der nok være noget om. De fleste sociale værktøjer er forbavsende nemme at gå til, og støder man ind i problemer, er der rigeligt med hjælpsomme sjæle og tutorials på nettet, hvor man kan søge hjælp.
Til uddannelsens fordel kan man sige, at om ikke andet, er den et godt legitimeringsredskab til at bruge endnu mere tid på at pleje sine profiler på diverse netværks, uden mor, far og vennerne skal se skævt til en af den grund.

Debatten skal nok fortsætte, og kurset skal såmænd nok også blive fuldtegnet. På afstand af debatten er det blot interessant at konstatere, at sociale netværkssider har fået så stor indflydelse, at de er blevet en masters degree værdig. Uanset om de studerende så faktisk lærer noget eller ej…

Vil man danne sig et overblik over de sociale netværkssider, så kan man klikke på billedet her:

Famous for 15 megabytes

Det er gået de færrestes næse forbi, at vi befinder os midt i en finanskrise. En logisk reaktion på finanskrisen ville være, at de ansatte ude i virksomhederne lagde lidt ekstra timer i jobbet. For det første for at positionere sig på arbejdspladsen, og derigennem side mere sikkert i jobbet og for det andet for at bidrage med lidt ekstra til virksomhedens vækst. En vækst, der kan veksles til en højere løn, en bonus eller andre goder.

Men selv i disse krisetider tegner der sig et billede af, at flere og flere folk investerer tid i frivilligt arbejde i communities på nettet. Business Week har en interessant artikel om emnet, og heri konkluderes det, at det for mange af de folk, der bidrager til ”den frivillige økonomi”, er vigtigt med den sociale anerkendelse, der følger med arbejdet.

Ansatte arbejder ikke længere bare på at forbedre virksomhedens renommé, men bruger også tid på at opbygge et godt ry og rygte og pleje deres eget brand online.

I gamle dage ville folk med Andy Warhols ord være berømte i 15 minutter, i webtidsalderen vil folk være Famous for 15 megabytes..

Business Week skriver:

It’s dawn at a Los Angeles apartment overlooking the Hollywood Hills. Laura Sweet, an advertising creative director in her early 40s, sits at a computer and begins to surf the Net. She searches intently, unearthing such bizarre treasures for sale as necklaces for trees and tattoo-covered pigs. As usual, she posts them on a shopping site called ThisNext.com. Asked why in the world she spends so many hours each week working for free, she answers: “It’s a labor of love.”

Later this morning, a half-hour’s drive to the west, a serial entrepreneur named Gordon Gould strolls into the Santa Monica offices of ThisNext. Gould has managed to entice an army of volunteers, including Sweet, to pour passion and intelligence into his site for free. Traffic on ThisNext is soaring, with unique visits nearly tripling in a year, to 3.5 million monthly. What’s in it for the volunteer workers? “They can build their brands,” Gould says. “In their niches, they can become mini-Oprahs.”

Amerikanerne foretrækker web over trykte medier i nyhedsdækningen

2008 blev et banebrydende år for nyhedsdækningen på internettet. Det blev nemlig året, hvor amerikanske forbrugere for første gang læste mere nyhedsstof på nettet end i trykte medier. Det viser en ny undersøgelse fra Pew Research Center, der er et analysebureau fra Washington.

I 2007 indhentede 27 procent af amerikanerne nyheder fra nettet. Det tal steg i 2008 med 13 procent, så 40 procent af amerikanerne jævnligt læste, hørte eller så nyheder på nettet. TV er stadig amerikanernes foretrukne medie til at indhente nyheder fra, men også amerikanernes forbrug af nyheder på tv faldt i 2008. Mon ikke den progressive brug af nettet under valgkampen pustede til den tendens?

Selvom udviklingen, hvor nettet overhalede trykte medier var ventet, så er det stadig de klassiske mediehuse, der er primær leverandør af nyheder til amerikanerne – forbrugerne skifter bare mediehusenes trykte alternativer ud med de digitale.

Ikke overraskende er det de yngre medieforbrugere, der flittigst læser nyheder på nettet. I gruppen under 29 år steg antallet af personer, der læser nyheder på nettet i 2008 fra 34 til 59 procent, mens blot 28 procent fra samme gruppe indhentede nyheder fra trykte medier.

For nylig erklærede den stolte amerikanske avis Chicago Tribune sig konkurs, og det kan være et forvarsel om udviklingen på avismarkedet, hvis ikke mediehuse dygtigt omstiller sig til en digital tidsalder. Det kræver mod til at gøre op med dogmer, noget The Guardian gjorde for nylig, da de som den første store internationale avis, tilbød artikler i fuld længde i RSS.

2009 bliver et spændende år for nyhedsdækningen på nettet. Vil Citizen journalism fylde mere, vil folk blive flittigere bloglæsere eller vil udviklingen, hvor folk er loyale mod mediet, men ikke formatet fortsætte?

Et grafisk tilbageblik på det forgangne år

2008 er ved at rinde ud, og det giver unægtelig anledning til refleksion over, hvad man egentlig fik udrettet i løbet af det forgange når. De fleste tænker tilbage, og laver mere eller mindre tilfældige nedslag i det gamle år, og danner sig på baggrund af det et overblik over, hvad man fik udrettet.
Andre går mere struktureret til værks, og her det værd at fremhæve amerikanske Nicholas Felton, der brillerer inden for denne disciplin. I hans årlige Feltron Annual Report fremlægger han statistisk materiale over, hvad han gjorde i året der gik.

Man kan få overblik over hvor meget han har taget på, hvor mange kopper kaffe han har drukket, hvor mange dages ferie han har haft, gennemsnitstemperaturen i året der gik, hvor mange postkort han modtog, hvor mange kareokesange han har fremført, hvor langt han har rejst i fly, hvor mange gange han har taget undergrundsbanen, hvor mange sider han har læst, antal tabte billardkampe osv. osv. osv. osv.

Felton er grafiker, så de mange informationer præsenteres på en visuelt indbydende måde, og rapporten er morsom læsning. På den ene side kommer man takket være den ekstreme detaljerigdom godt ind under huden på Nicholas Felton, på den anden side er det så faktuelt, at det virker upersonligt.

Wall Street Journal har en interessant artikel om Feltron, og her ser de blandt andet på, hvordan teknologien gør det muligt for os, at analysere vores eget liv med videnskabsmandens briller på. Wall Street Journal skriver blandt andet:

The objective for Mr. Felton and others is to seize data back from the statisticians and the scientists and incorporate it into our daily lives. Everyone creates data — every smile, conversation and car ride is a potential datapoint. These quotidan aggregators believe that the compilation of our daily activities can reveal the secret patterns that govern the way we live. For students of personal informatics, the practice is liberating because it shows that our lives aren’t random, and are more orderly than some might expect.

…[Felton] plans to continue his project over the next decade in what he hopes will result in a modern-day spin on James Boswell’s famously detailed biography of Samuel Johnson. “I want to create connections where I didn’t know that they existed,” Mr. Felton says. “I’m a natural annotator.”

Vil man i stil med Feltron registrere stort og småt fra ens egen tilværelse, så kan man anvende siden Mycrocosm fra MIT Media Lab, der giver et grafisk output på al information, man leverer.


Nintendo DS bliver e-bog den 26. december

Forældre er sjældent begejstrede over børnenes forbrug af computere og konsoller – det til trods for at undersøgelser viser, at folk der spillere computere har et mere aktivt socialt liv og en højere indkomst, end folk der ikke spiller.

Nu får skeptiske forældre endnu en grund til at omfavne børnenes teknologi. Nintendo har nemlig offentliggjort en samarbejdsaftale med forlaget Harper Collins – en aftale der forvandler Nintendo DS til en e-bog.

Fra den 26. december kan indehavere af en Nintendo DS nemlig downloade mere end 100 bøger fra Amazon til Nintendoen, og udvalget omfatter blandt andet værker af Shakespeare, Jane Austen og Mark Twain.

Der følger også en række handy features med, når man anvender DS’en til litterære formål. Via DS’ens indbyggede wifi kan søge efter bøger på baggrund af ens humør, man kan sætte bookmarks og kommentarer i teksten og oprette lister over de bøger man har læst og anmelde dem.

Ideen om at konvertere en bærbar spil-enhed om til en e-bog er glimrende. Men da det primært er unge personer, der spiller Nintendo DS, må man stille spørgsmål ved om forfattere som Shakespeare, Jane Austen og Mark Twain er de rette til Nintendoen. Harry Potter ville nok have fungeret bedre.

Et andet problem med Nintendo DS som e-bog er skærmens størrelse, den er nemlig bare 62mm x 46mm, hvilket er i underkanten, når man skal læse længere tekstpassager.

E-bøger går en stor fremtid i møde, og Amazons Kindle er et bevis herpå. Det er i sig selv ikke ophidsende, at kunne læse en bog elektronisk – det er praktisk. Interessant bliver det, når der skrives litteratur, der tager afsæt i formatets potentialer.

Tænk for eksempel, hvis der på den ene skærm på DS’en var tekst og på den anden film, der matchede teksten. Så ville det ikke bare være litteratur på en ny måde, men i stedet en ny litteratur. Det skal såmænd nok komme. Indtil det sker, er Nintendos seneste tiltag stadig værd at bifalde.