Category Archives: Esquire

Levende billder i mandemagasin

Det er ikke fordi indholdet er banebrydende, men måden det bliver leveret på, er det.

Det er det amerikanske mandemagasin Esquire’s 75 års jubilæumsnummer, der er tale om. Magasinet benytter sig nemlig af e-blæk (e-inked), det vil sige, at der er levende billeder i bladet.

Som sagt er indholdet ikke noget at råbe hurra for, men det giver et fint indblik i, hvordan fremtidens blade, aviser og bøger kommer til at se ud.
Til at begynde med vil det være film, der afspilles i e-inked magasiner, men magasinerne vil inden længe være koblet op på nettet, og på den måde kan man hente levende billeder til sine aviser og bøger.

Den lille film på Esquire’s seneste udgave er batteridrevet, og kan spille i ca. 90 dage, før batteriet dør.